Beskrivelse Café Inderlien ligger i naturskønne omgivelser cirka en kilometer fra Vesterhavet og med en helt fantastisk udsigt til Lien bakker. Caféen ligger i et fredet område, godt isoleret fra trafik og menneskemylder, og man kan her nyde stilheden og naturen, uanset om det er for en enkelt kop kaffe, et stykke kage, en let frokostret eller en tre-retters middag.
Alt hvad der serveres i cafeen, har jeg selv lavet "fra bunden" med rod i egne opskrifter og idéer. Det kan derfor til tider betyde, at der kan være ventetid på maden. Caféen tilbyder både udendørs (20-25 pladser) og indendørs (16 pladser) servering, men vil man være sikker på at få plads, er det bestemt en god idé at ringe i forvejen og reservere bord. Med lidt velvilje og fleksibilitet fra gæsterne, kan jeg tage imod "større" selskaber og eventuelt opfylde specielle ønsker mht. maden, men ring endelig, så finder vi ud af om, det er muligt.
|